På grund af de mange gener kreaturer og bøndervogne skabte inde i byen, blev ønsket om en udvidelse af fabrikken derfor behændigt kædet sammen med problemerne med kreaturstaldene.

Myndighederne besluttede derfor at en fremtidig udvidelse af fabrikken kun kunne bevilges, hvis staldene blev opført uden for byen. Liisberg fandt nødtvungent en byggegrund udenfor Mejlgades port, vest for landevejen til Grenå, men det var naturligvis særdeles upraktisk med en adskillelse mellem brænderi og dermed bærmeaffald, og kreatur- staldene.
Spritfabrikanten stillede derfor den betingelse til det offentlige, at hvis han skulle købe grunden, måtte en tilladelse til at nedlægge en rørledning for bærme fra fabrikken i Mejlgade udstedes.
Forhandlingerne gik imidlertid i stå, for først at blive genoptaget i 1865.

I Januar 1865 henvendte Liisberg sig igen til komunalbestyrelsen, efter han dog forinden havde udtalt, at pladsen uden for Mejlgades port ville være velegnet til det ønskede formål, ikke mindst da den lå frit for den friske luft fra havet. Også planerne med rørledningen fra fabrikken blev godkendt, dog således at den ikke måtte genere offentlige vandledninger. til slut blev det krævet, at fabrikanten var forpligtet til at fjerne rørledningen igen for egen regning, hvis det offentlige måtte kræve det.

Endelig kunne byggeriet gå igang, og i Januar 1865 averterede Liisberg efter leverandører af mursten. Han skulle således bruge 120.000 letbrændte og 38.000 hårdtbrændte mursten.
Samme år kunne byggeriet af en stor staldbygning på grunden gå i gang.
Staldbygningen blev opført i gotisk stil efter tegninger af tømrermester C. Steinbrenner, og byggeriets karakter var åbenbart så usædvanlig, at Århus Stiftstidende fandt det værd at omtale:

"omendskjønt dens ydre er smukt, er det navnlig dens indre, som interesserer, baade ved dens hensigtsmæssige indretning og ved de 142 jernssøiler som bære de lave hvælvinger, som danner adskillelsen mellem baasene, for lige så mange stude".

De mange ildebrande i staldbygninger på landet, hvor det brændende høloft derpå styrtede ned over kreaturerne i stalden, medførte en stærk interesse for en egentlig brandsikring af lofterne.
Industrialiseringen bevirkede, at man var i stand til at fremstille profiljernbjælker i lange længder, som kunne udlægges i staldbygningens tværretning, og dermed hindre loftet i at styrte ned.