overskrift

 

anker
Muranker

 

 

vindue
Gavlvindue

 

 

 

 

Links
 
 
 
 

 

mejlgade

Et kig hen ad Mejlgade mod Østbanetorvet i Århus ca.1890.
Mejlborg er nedrevet efter brand.
Foto lok. hist arkiv

 
Liisberg og Meisner havde god forstand på forretninger, for ikke blot havde de held med at sælge bærme- affald fra brændevinsfremstillingen- ud af huset til bønderne, men de modtog også etstigende antal kreaturer til opfedning med bærme iegne stalde omkring brænderiet.
Det var med andre ord en virksomhed der satte sitpræg på kvarteret omkring Middelgade, som Mejlgade hed tidligere.
I 1853 måtte byfogeden udstede en bekendtgørelse med særlige trafikregler for vogne med ærinde i Mejlgade, da trafikken til og fra brænderiet fik den øvrige færdsel i gaden til at bryde sammen.
Brænderiet

Ved siden af købmændene kom en anden virksomhed til at præge Mejlgade. Det var Liisbergs spritfabrik, der blev byens største i branchen. Den lå i Mejlgade 67-69, og begyndte som et øl- og brændevinsudsalg, der var grundlagt af købmand Jens Peter Birch Jensen. Han startede med at tilbyde "godt proppet hvidtløl" til priser fra 2 til 6 skilling pr. flaske. Tillige solgte han "rensmagende" 8 graders brændevin til 18 skilling potten.
I begyndelsen af 1840érne var dampbrænderiet Danmarks største. Trods fabrikkens store omsætning, viste det sig at J. P. B. Jensen havde slået større brød op end han kunne bage. I 1847 gik han fallit. Det blev Liisberg og Meisner, der drev købmands- handel i Mejlgade 72, der købte virksomheden af fallit boet. Det var en heldig handel. Det gik atter fremad og spritfabrikken kom under stabile forhold.

Både bryggeri og brænderi blev hurtigt en god forretning. Omsætningen steg, og Jensen
anskaffede nye moderne maskiner. En overgang havdebrænderiet byens eneste høje fabriksskorsten.
I begyndelsen af 1840´erne var dampbrænderiet danmarks største.
Flere købmænd i Århus holdt op med at lave brændevin, idet de ikke kunne konkurrere med Jensens fabrik.

Et begreb om størrelsen af Liisberg og Meisners
brænderi var at få af en oplysning om, at fabrikken i 1850´erne havde leveret i alt 344.000 potter
brændevin, eller lige så meget som byens øvrige
brænderier tilsammen havde produceret.